Fejret som huskunstner

Pianist Jens Elvekjær blev 10.000 kroner rigere i forbindelse med koncert i Hobro

Musik 1. december 2010 20:10

Pianisten Jens Elvekjær er blevet valgt som "Artist in Reisidence 2010/11" af Hobro Musikforening. Jens Elvekjærs nye titel blev fejret forleden ved en koncert, der bød på fire mazurkaer og sonate nr. 3 af Chopin samt ikke mindst en udtryksfuld og virtuos fortolkning af Mussorgskys "Udstillingsbilleder". Bjarne Martin fra foreningens bestyrelse begrundede valget af Jens Elvekjær, blandt andet med at "samarbejdet med dig har altid været inspirerende, varmt og præget af din imødekommende venlighed". Jens Elvekjær er internationalt anerkendt for sin kunsteriske insats både som solist og medlem af af orkestre. Titlen som huskunstner i Hobro Musikforening suppleres af en check på 10.000 kroner og "Vandfaldsvasen" af glaskunstneren Niels Christian Olesen fra Skagen. Næste møde i Hobro med Jens Elvekjærs musikalitet er 18. januar, hvor han giver koncert med Trio con Brio.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...