Turisme

Felix Rejser klar til sæsonen

RELIGION:Det lille rejsebureau Felix Rejser, der er ejet af Indre Mission, har netop sendt sit nye katalog på gaden. Som altid er der en lang række rejser, hvor det religiøse er med på turen. F.eks. rundrejser i Israel, en tur i Paulus' fodspor i Jordan, hvor Moses skuede ind i "Det forjættede land", eller Tyrkiet - eller Grækenland - i Paulus' fodspor. Blandt årets nyheder er eksempelvis storbyferie i London eller Paris samt en bibel- og badeferie på Kreta.