Fem-årig dreng skød sin lillesøster

Dreng i USA havde fået sportskyttemodel specielt til børn i gave, siger politiet.

En fem-årig dreng dræbte sin lillesøster. Arkivfoto

En fem-årig dreng dræbte sin lillesøster. Arkivfoto

USA:En femårig dreng, der legede med et 22 kaliber gevær, som han havde fået som gave, har skudt og dræbt sin lillesøster på to år ved et uheld i deres hjem i Kentucky, oplyser det amerikanske politi.

Børnene boede i et landbrugsområde i Cumberland i den amerikanske delstat.

- Da skyderiet skete, var moren til børnene ved at gøre rent, og hun var kortvarigt gået udenfor på verandaen. Hun hørte skuddet og løb ind og fandt datteren hårdt såret, siger politimanden Gary White til nyhedsstationen Wkyt.

Barnet blev ført til et hospital, men døde kort efter.

Drengen skal have fået geværet, der er en sportsskyttemodel specielt til børn, som gave sidste år. Det havde sin faste plads i et hjørne, og lokale medier skriver, at forældrene ikke skal have været klar over, at det var ladt.

Politiet siger, at den lille dreng var vant til at bruge geværet.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.