Naturkatastrofer

Fem års høst på et døgn

Uvejr i 2005 kostede alene i den statslige del af Rold Skov 17 mio. kr.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Sådan så det ud 10 januar 2005. Søren Kjær omgivet af nåletræer, der var knækket som tændstikker. Arkivfoto: Grete Dahl

ROLD SKOV: Mens man i det sydlige Danmark taler med ærefrygt i stemmen om orkanen 3. december 1999, så er det en anden dato, der får stemmen til at bæve i det nordjyske. I går var det præcis fem år siden, en orkan ramte især Nordjylland og ryddede stribevis af træer i private og statslige skove. I den fjerdedel af Rold Skov, som drives af Skov & Naturstyrelsen Himmerland, det vil sige cirka 2300 hektar, blev over 600 hektar ramt mere eller mindre af orkanen, og i 170 hektar skov var over 90 procent af træerne væltet eller knækket, så arealerne måtte ryddes og genplantes. Regningen fra dengang løber op i omkring 17 millioner kroner, anslår forstfuldmægtig Søren Kjær. - Der var tre ting, der gav os tab. Det kostede os cirka fire millioner kroner at genplante de ryddede arealer. Og alene oprydningen på veje og stier og genetablering af de hegn, der var blevet ødelagt af faldne træer, kostede os over to millioner kroner. Desuden er der de mere indirekte tab, fordi vi var tvunget til at skove og sælge træet hurtigere, end vi ellers ville have gjort, til dårlige priser, opregner han og henviser til, at træpriserne i årene efter dykkede kraftigt, fordi orkanen også ramte Sverige, hvor den ryddede 20 gange så meget skov som i Danmark. Fem års høst Afdelingen har søgt og fået bevilget ekstra penge af en central pulje til genopretning efter stormskaderne, men må selv bære konsekvenserne af at sælge store mængder træ til dårlige priser. Og det er ikke småting. 80.000 kubikmeter træ svarende til fem års høst kom der ud af et døgns ødelæggelser 8. januar 2005. Efter Søren Kjærs beregning gav det et tab på 11,2 millioner kroner. - Vi måtte ikke bare sælge store mængder træ til lavere priser, end vi ellers ville have kunnet. En del af træet var ikke modent til skovning, og det var langt dyrere at skove, fordi det lå hulter til bulter og var meget svært at komme til. Meget måtte skæres fri manuelt, før vi kunne komme ind med de maskiner, vi normalt bruger, fortæller Søren Kjær. Et plaster på det økonomiske sår er det dog, at de ryddede arealer om ikke nu så dog på sigt vil øge oplevelsesværdien for skovens gæster. - Vi har fremskyndet den naturnære skovdriftmodel, som vi begyndte på i 2002 og har valgt kun at tilplante 100 af de 170 hektar. 98 procent af de væltede træer var nåletræer, som er importeret fra udlandet. Arealerne er i stedet tilplantet med løvtræ, som har været de naturligt forekommende danske træsorter siden istiden. Det er lidt dyrere at skove, men da skoven gendannes ved selvsåning, slipper vi for udgifter til at genplante, forklarer Søren Kjær. Og for publikum fremstår skoven hen ad vejen som endnu mere indbydende end den var før. - De rødel, vi plantede for fire år siden, er allerede et par meter høje og vokser fra nu af cirka en meter om året, så det varer såmænd ikke så længe, før folk igen får oplevelsen af at gå inde i en skov, siger Søren Kjær. 25 moser og syv søer De 70 hektar, som man har ladet stå ryddet, vil også bidrage til den rekreative oplevelse af skoven, vurderer han. - Noget af det vil springe i naturlig skov af sig selv, men andre områder vil vi holde åbne, og det giver for eksempel publikum indkig til et meget spændende landskab med gravhøje. Endelig har vi genetableret 25 moser og syv søer. Så skoven er blevet mere spændende at færdes i, mener Søren Kjær. Uvejret ramte også de øvrige statsskove i det nordlige Jylland samt de private skovejere i landsdelen hårdt.