Drab

Fem anholdt for drab på knallertkører

Nykøbing F: Lige fra begyndelsen har politiet haft mistanke om, at der kunne ligge en forbrydelse bag, da en 22-årig mand 7. april blev fundet død i en grøft ved Horslunde på Lolland. Nu har Sydsjællands og Lolland-Falster Politi anholdt tre mænd og to kvinder, der alle er blevet sigtet for drab. - Nu skal vi have undersøgt deres forhold nærmere og have rollerne klarlagt. Så tager vi senere stilling til, om de skal fremstilles i grundlovsforhør, siger efterforskningsleder Søren Ravn-Nielsen. /ritzau/