Fem børn sad i sommerhus mens forældre var på tyvetogt

Far og mor fra Montenegro fremstilles i grundlovsforhør i Herning efter tyveri i tøjbutik i Lemvig.

Lemvig Havn Foto: Free/Djurhuus Kristian

Lemvig Havn Foto: Free/Djurhuus Kristian

Fem udenlandske børn er i kommunens varetægt, efter at børnenes forældre onsdag blev afsløret som tyveknægte i Lemvig.

Faren og moren blev anholdt efter tyveri i en tøjforretning onsdag eftermiddag.

Men det viste sig, at de havde efterladt fem børn og en hund i et sommerhus.

- Den yngste er spæd, og den ældste er teenager, siger vagtchefen ved Midt- og Vestjyllands Politi.

På grund af anholdelsen er Ringkøbing-Skjern Kommune blevet alarmeret, og kommunen tager sig nu af børnene, oplyser politiet.

Forældrene vil blive fremstillet i et grundlovsforhør ved Retten i Herning torsdag ved middagstid.

Her satser anklageren på at få sagen afgjort straks med en dom.

Familien er fra Montenegro, men er bosat i Tyskland.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.