EMNER

Fem døde grise efter tagkollaps

Båsene tog af for det nedstyrtede tag, så kun én gris blev dræbt direkte ved kollapset. Foto: Henning Bagger/Scanpix

Båsene tog af for det nedstyrtede tag, så kun én gris blev dræbt direkte ved kollapset. Foto: Henning Bagger/Scanpix

SINDAL:Kun én gris døde, men fire skulle aflives. Sådan lød konklusionen fredag morgen, da redningsarbejdet sluttede efter, at et stort tag på en svinestald med omkring 2000 svin kollapsede sent onsdag på en gård på Birketvej ved Sindal. - Vi havde frygtet at finde døde og lemlæstede grise, da vi skulle ind til de mest ødelagte områder af stalden, men vi blev piositivt overraskede, siger beredskabschef Knud Børge Møller, Beredskabscenter Hjørring. Tilsyneladende havde grisene stået i nogle lommer beskyttet fra det nedfaldende tag af deres bokse. - Grisene stod i nogle lommer, hvor der var dejligt lunt. Og da de kom ud i det fri, virkede de faktisk til at hygge sig. De gik bare lidt smågryntende rundt, beretter beredskabschefen.