Fem fik sølvnål fra DBU

Hæder til klubfolk fra Dronninglund Fodbold

Fire af de fem modtagere af DBU’s sølvnål: Henrik Pedersen, Tommi Nielsen, Helle Pedersen og Carsten Jensen. Privatfoto <i>Privat</i>

Fire af de fem modtagere af DBU’s sølvnål: Henrik Pedersen, Tommi Nielsen, Helle Pedersen og Carsten Jensen. Privatfoto Privat

DRONNINGLUND:Fem klubfolk fra Dronninglund Fodbold blev lørdag hædret med DBU’s sølvnål ved en ceremoni i Dronninglund Idrætshals Cafeteria. For at blive indstillet til denne hæder skal man have gjort sig særlig fortjent gennem mindst 15 års frivilligt arbejde som ulønnet leder eller træner.

De fem modtagere var Helle Pedersen, Tommi Nielsen, Carsten Jensen, Henrik Pedersen og Morten Poulsen. Alle har på forskellig måde bidraget afgørende til klubbens virke gennem ihærdigt arbejde. Helle Pedersen, Tommi Nielsen, Carsten Jensen og Morten Poulsen har alle været medlem af bestyrelsen og flere af klubbens mange udvalg, ligesom Henrik Pedersen gennem alle årene har været fast inventar i klubbens vigtige sponsorudvalg.

Generelt for de fem er, at de altid har været og stadig er villige til at give klubben en hjælpende hånd ved klubbens mange arrangementer. De fem fik et diplom samt en sølvnål fra DBU. Fra klubben var der blomster.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.