Fem flotte serveringer

Hvor er det i grunden synd, at Scheelsminde ikke ligger inde midt i minefeltet. Inde i kvarteret mellem Jomfru Ane Gade, Ved Stranden og hvad gaderne der ellers hedder, for Scheelsmindes mad er ikke bare god. Den er rigtig god og ville kunne trække væsentligt flere gæster inde i Aalborgs midtby. Det er ikke et spisekort præget af den store variation. Vi finder en menu med fem retter samt tre forretter (suppe, laks og fuglelever), tre hovedretter (hane, okse og gris), to oste og tre desserter. Det er ikke i det brede udvalg, at Scheelsminde finder sine fire stjerner. Det er i måden, udvalget serveres på. Vi vælger menuen. Fire retter koster 325 kroner, fem retter 375. Inden da spørges vi, om vi vil have en velkomstdrink. Spørgsmålet lyder lidt i retning af, at der er frit valg. Vi beder derfor om et glas cava, spumante, cremant, champagne eller noget andet med bobler i. Det kan vi ikke få, for det sælges kun i hele flasker. Ved første overvejelse dropper vi velkomstdrinken, men da vi beslutter os for spisestedets femrettersmenu ser vi hurtigt, at champagne eller anden mousserende vin vil klæde de første par retter, så vi bider hovedet af al skam, og beder om en flaske boblevand. Den vil vi bruge dels som aperitif og dels som ledsager til de første par retter. Og det var et fornuftigt valg. Dels er boblevand et fornuftigt sted at starte. Og dels passede boblerne fortrinligt til Scheelsmindes første par retter. Vi fik en cremant de Bourgogne til 299 kroner. Inden vi overhovedet kom ombord i Scheelsmindes mad, skulle vi lige have en appetizer. Den bestod af lidt røget hellefisk og lidt lakserogn. Lidt, men godt Og så kunne vi endelig gå i gang. Første ret bestod af andeleverpostej sammen med lidt salat, lidt tranebær og lidt jordskokskum. Skummet lignede mest lidt overskud fra en pornofilm, men det var forrygende. Og alt sammen var i en klasse, hvor der kræves lidt ekstra, hvorfor vores cremant var utrolig velvalgt hertil. Næste ret var en yderst delikat carpaccio af orangemarineret torsk med rucolapesto. Det betyder på godt dansk tynde skiver af rå torsk med orangesmag, og det betyder små orme på tallerkenen af rucola med en lækker nøddesmag. Det var vist en pinjekerne, men vist også med spor af valnød. Og ganske delikat. Vi labbede det i os. Fisken var ganske diskret, og ikke noget, der væltede træerne, men det var ganske elegant. Herefter var vejen banet til hovedretten, og til hovedvinen: Chateau Grand Puy Ducasse. 1993. Bordeaux, 5. cru, til 349 kroner. På en restaurant er det noget af et røverkøb. Pris i butikkerne er vel godt 200 kroner, og her betales kun 150 kroner i proppenge. Og så er det jo dejligt, at drikke gammel vin. - Er den gået blevet for gammel, spørger vi naturligvis nok bekymret. Det afvises af tjeneren. Duet af okse og svin Tungen i glasset afslørede, at vinen ikke var blevet for gammel. Personligt foretrækker jeg vin, med lidt mere friskhed og syre, men trods alderen kunne man på ingen måde anfægte vinen, for den var fornem og ikke tynget af alderen. Men den skal sandelig også drikkes nu. Og herfra til hovedretten. Den hed på menukortet en duet af oksemørbrad og svinebryst. Den bestod af et par skiver oksemørbrad, og her var vi ovre i den virkelig lækre del af universet. Svinebrystet var ganske ordinært, ja det kunne såmænd godt ligne noget, der skulle bruges til stegt flæsk og persillesovs. Der var tale om et stykke røget, saltet kød, men dog meget finere end tilbudsbacon fra Bilka. Oksemørbraden var fornem. Simpel og i et perfekt samspil med det mere simple stykke gris. Kartoflen var lagt i lag med tynde skiver af brissel. Brislen var svær at smage, men elegant var det. Hertil var der glace (sovs for viderekomne) med bøgehat og hasselnød. Ligeledes ganske flot. Så kom vi til osten. Den bestilte vi kun en omgang af. Det var til fruen, mens overtegnede nøjedes med at nippe. Her var fem oste, og de var lagt klar på tallerkenen i den helt rigtige rækkefølge, så den mildeste blev spist først, inden der blev sluttet af med en skimlet fætter, der lignede noget, musen havde slæbt ind. Men det var fem gode oste. Desserten bestod af limekage med blåbær, moccais og syltede kumquats. Kagen var god, og moccaisen var i særklasse den bedste kaffeis jeg har smagt længe. Der var nemlig masser af smag i den. De syltede kumquats var til gengæld lidt for bitre efter min smag. I hvert fald på en desserttallerken. Til desserten fik vi et par glas Sandeman Imperial portvin med 20 år på bagen til 49 kroner per glas, inden vi sluttede af med kaffe (espresso og latte) til 30 kroner koppen, suppleret med Cointreau (35 kr.) og cognac (46 kr.). Vi blev vartet høfligt op af to tjenere og en elev. Vi fik pæn opmærksomhed uden at det blev anmassende, og vi fik gode forklaringer undervejs gennem retterne, så den del af festen var bestemt også i orden. Det efterlader som samlet indtryk en spiseoplevelse langt over gennemsnittet. Såvel menuen som den franske cru classé-vin forekommer særdeles rimelige i prisen, og den samlede regning løb op i 1597 kroner. Dyrt? Jovist, men vi havde sandelig heller ikke sparet på noget, og vi fik fuld valuta for pengene, for Scheelsminde er ikke bare et støvet herregårdshotel langt uden for Aalborg centrum. Det er faktisk et fornemt spisested, som fortjener langt flere gæster. Hotel Scheelsminde Scheelsmindevej 35, Aalborg. Åbent 11:30 til 21:30 hver dag. (Indtil 15. marts åbnes der først 16:30 om søndagen). Menukortet kan ses på www.scheelsminde.dk