Fem fordele ved at tilgive andre
Kan du tilgive andre, så kan du ikke bare opnå et større selvtilfredshed, men også et bedre mentalt og fysisk helbred
USA: Nogle forveksler tilgivelse med blot at acceptere en undskyldning, men det er ikke nok. Ægte tilgivelse handler om at give slip på din vrede og negative tanker og tilgive personen dybtfølt, uanset om denne har givet en undskyldning eller mener at han/hun har gjort noget forkert.
Med alderen bliver vi jo alle klogere og har forhåbentlig lettere ved at tilgive, for det kan faktisk forpeste dit liv at blive ved at bære nag.
1. Depression
En ny undersøgelse fra University of Missouri College viser, at ældre kvinder, der tilgav andre var mindre tilbøjelige til at have depressive symptomer. Ældre mænd havde dog flere depressive symptomer, når de havde tilgivet andre.
Undersøgelsens 1000 deltager var alle over 67 år fordi forskerne mener at ældre oftere reflekterer over deres liv, især deres relationer og fejltrin, både som syndere og som dem, der var blevet udsat for ugerninger.
Overraskende viste det sig at hvis man tilgav sig selv for sine egne ugerninger, så var det ikke nær så beskyttende mod depression for kvinderne, som at tilgive andre for deres synder.
2. Hjertet
Tilgivelse er godt for hjertet bogstaveligt talt. En international undersøgelse fra East Carolina University og Radboud Universitet i Nijmegen i Holland tyder på, at folk, der bærer nag har tendens til at have højere puls, mens mere empatiske mennesker, der er i stand til at tilgive har tendens til en lavere hjertefrekvens.
3. Glemmer hurtigere
En undersøgelse fra University of St. Andrews i Skotland viser, at vi hurtigere glemmer at vi er blevet såret, hvis vi har tilgivet den der har såret os.
Undersøgelsen er baseret på at forsøgsdeltagere blev bedt om at læse 40 scenarier, der indeholdt hypotetiske forseelser, herunder utroskab, bagtalelse og tyveri. De blev bedt om at vurdere og sige om de ville tilgive ugerningen, hvis de var ofret.
Derfor kan vi tilgive utroskab
Da de to uger efter blev bedt om at huske de forskellige scenarier kunne deltagerne tydeligere huske de scenarier, hvor de ikke kunne tilgive handlingen, mens de oftere havde glemt dem, hvor de ville tilgive ugerningen.
4. Mindre stress
Ifølge en undersøgelse fra Hope College er en af fordelene ved tilgivelse lavere mængder af stress-hormonet cortisol.
12 madråd til at blive stressfri
Forskerne undersøgte 71 deltagere og deres fysiske reaktioner, når de talte om nag i modsætning til, når de talte om tilgivelse og empati. Deltagerne med den største forståelse for tilgivelse og empat havde lavere fysiologiske stressreaktioner.
5. Færre smerter
At kunne tilgive kan sænke både følelsesmæssig og fysisk smerte, viste en undersøgelse på Duke University Medical Center.
10 tips til at leve med kroniske smerter
Ud af 61 forsøgspersoner, som led af kroniske rygsmerter havde dem, der var mere tilbøjelige til at tilgive mindre smerter, hvilket får forskerne til at tro, at ”et forhold synes at eksistere mellem tilgivelse og vigtige aspekter af at leve med vedvarende smerter.”
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.