Fem grunde: Derfor skal du drikke grøn te

Stoffer i grøn te kan dræbe kræftceller, mens de lader almindelige celler overleve

Grøn te er sundt.

Grøn te er sundt.

HELE LANDET: Forskere fra Pennsylvania State University har opdaget, at grøn te saboterer kraftværkerne i kræftceller og starter en kædereaktion, hvor kræften udmarves.

Det er stoffet epigallocatechin-3-gallate - forkortet EGCG - i grøn te, der har vist sig at kunne bekæmpe kræft i mundhulen uden at skade normale celler.

- Det ser ud som EGCG forårsager dannelsen af reaktive iltarter i kræftceller, som skader mitokondrierne (populært kaldet cellers kraftværker), der reagerer ved at producere flere reaktive iltarter, forklarer forskerne.

Efterhånden som denne nedtur for mitokondrierne fortsætter, reducerer kræftcellerne deres antioxidante aktivitet, hvilket også yderligere svækker dem.

Til gengæld forårsager EGCG ikke denne reaktion i normale celler. Faktisk viste det sig i stedet at øge de normale cellers beskyttende egenskaber, fortæller forskerne, som har offentliggjort deres resultater tidsskriftet Molecular Nutrition and Food Research.

Prostatakræft

Tidligere har en undersøgelse vist, at polyfenolerne i grøn te kan bidrage til at stoppe udviklingen af prostatakræft.

I en undersøgelse, observerede forskerne, at tedrikkende mænd havde en tredjedel så stor risiko for prostatakræft, som mænd, der ikke drak te. I en undersøgelse fik 9 procent af tedrikkende mænd prostatakræft, mens 30 procent af mænd, der ikke drak te, blev ramt af kræften.

Slidgigt

Mange undersøgelser har vist, at grøn te besidder anti-inflammatoriske egenskaber.

En undersøgelse viste, at mus prædisponeret for en tilstand svarende til menneskets slidgigt havde mildere gigt og færre tegn på bruskskader og knogleforvitring når polyfenoler fra grøn te blev tilsat til deres drikkevand.

10 superfoods mod slidgigt

En anden undersøgelse viste, at når det tilsættes til bruskceller, hæmmede de aktive bestanddele i grøn te kemikalier og enzymer, der fører til bruskbeskadigelse og -nedbrydning.

Knogleskørhed

En anden fordel ved polyfenolerne i grøn te er at de forbedrer knoglernes kvalitet og styrke, især efter at man er ramt af knogleskørhed.

10 tegn på at du risikerer knogleskørhed

Te blev i en undersøgelse forbundet med en 30 procent reduceret risiko for hoftebrud hos mænd og kvinder, der var over 50 år.

Slankende

Polyfenolerne i grøn te øger sammen med koffeinindholdet energiforbruget og fedtforbrændingen, hvilket resulterer i vægttab og medvirker til at sikre en sund kropsvægt.

7 råd til at smide mavefedtet

En undersøgelse viser, at personer, som drikker grøn te og koffein i gennemsnit taber 1,4 kilo over 12 uger selv om de fortsætter med at spise det samme.

Andre undersøgelser viser, at tedrikkere har lavere body mass indeks (BMI), mindre kropsfedt samt mindre taljer sammenlignet med personer, der ikke drikker te.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.