Tyverier

Fem indbrud i villaer

Der er anmeldt fem indbrud begået i villaer ved Jammerbugten. Et i Pandrup, et i Fjerritslev og tre i Arentsminde.

I Pandrup gik det ud over en villa ved Kingosvej. Et badeværelsesvindue blev brudt op i tiden fra onsdag kl. 18 til fredag kl. 11. Byttet blev 70 euro. Først forsøgte gerningsmanden at afliste en rude til en villa ved Thistedvej i Fjerritslev. Senere fandt han/hun en nøgle i et fyrrum. Der er stjålet en fladskærm, en bærbar og en stationær computer og en dvd-afspiller. Indbruddet er sket mellem fredag kl. 19 og lørdag kl. 3.30. Ved alle tre indbrud i Arentsminde er et vindue brudt op for at skabe adgang. På Plesnervej er stjålet bilnøgler, smykker, kontanter, gps og en harddisk. På Børglumvej værktøj og på Molsvej tre bærbare computere og en 42 tommer fladskærm.