Tyverier

Fem indbrud omkring Skjellerup

Politiet har kik på en stor hvid varevogn

Politiet har et enkelt spor at gå efter i jagten på en formodet indbrudstyv, der i løbet af torsdagen kan have begået hele seks indbrud omkring landsbyen Skjellerup. En stor hvid kassevogn med nummeret 95 006. Et vidne har set bilen køre rundt i området på mistænkelig vis, men vedkommende fik ikke begyndelsesbogstaverne med på nummerpladen. Mellem kl. 10 og 12 blev der stjålet en guldbroche og manchetknapper fra en landejendom på Lyshøjvej, og mellem kl. 7 og 16 en bærbar computer fra en ejendom på Katbjergvej. Mellem 8.15 og 15.30 har der været indbrud på Fjeldsted Søvej, mens endnu en ejendom på Katbjergvej har haft indbrud. Fra det ene sted er der stjålet en pc, en gps og guldsmykker, mens det ikke er opgjort, hvad der er stjålet de to andre steder.