Fem klubber dyster i feriebillard

Aars 1. august 2007 06:00

AARS: Sommerferieperioden er i de fleste idrætsforeninger ensbetydende med, at de indendørs sportsaktiviteter kører på lavt blus, men det gælder ikke for Aars Billard Klub. Den kører på 12 år en ”sommerturnering” i samarbejde med fem naboklubber og formålet med denne turnering er, at de etablerede spillere kan holde træningen ved lige, mens eventuelt nye spillere kan få lov at prøve spillet på det grønne klæde inden, den officielle turnering under Jysk Bordtennis Union indledes sidst i august. Sommerturneringen kører efter handicapregler, det vil sige, at hver enkelt spiller får udregnet en distance efter sit gennemsnit og holdene kan mikses på kryds og tværs. Turneringen er opdelt i tre puljer og hver puljevinder kvalificerer sig til finalen, som afvikles lørdag 25. august i Aars Billard Klub’s lokaler. Stillingen nu hvor der resterer to kampe i hver pulje er, at i pulje ligger Aars på en delt førsteplads. I pulje 2 indtager klubben en tredjeplads og endelig ligger den på andenpladsen i pulje 3.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...