Fem kom til skade, da to biler stødte sammen

Ingen alvorligt kvæstede ved trafikuheld ved Gatten

Ole Sanvig Knudsen
Foto: Jan H. Pedersen
Politiarbejde 4. september 2018 17:54

GATTEN: Fem personer kom til skade ved et trafikuheld ved Gatten tirsdag eftermiddag. Det var to biler, der stødte sammen i krydset Bjørnstrupvej/Aggersundvej lidt syd for Gatten, oplyser vagtchef Jess Falberg fra Nordjyllands Politi.

I den ene bil sad der et ældre ægtepar, der blev kørt til skadestuen i Aalborg, mens der sad tre personer i den anden bil - de blev kørt til skadestuen i Hjørring. Ingen kom alvorligt til skade ved uheldet, siger Jess Falberg.

Sammenstødet skete ved forholdsvis stor hastighed, så i første omgang frygtede man, at de involverede personer var blevet sværere kvæstet end tilfældet var. Årsagen til sammenstødet er endnu ikke klarlagt.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...