EMNER

Fem kommunale ledere skal ud

Ældreplejen opdeles i fire nye distrikter, og ni nuværende ledere kan søge jobbene som leder af dem.

Det ligger nu fast, at Jammerbugt Kommune får en ny organisation på ældreområdet fra nytår. Den vil medføre, at fem af de nuværende ni lederstillinger på området nedlægges. Det gælder stillingerne som leverandørchef, ledende sygeplejerske og tre stillinger som områdeleder. I stedet for at være opdelt i syv plejedistrikter deles kommunen nu i fire med hver sin leder, og de skal referere direkte til voksen- og handicapchefen. Det blev besluttet efter en lang debat i byrådssalen, hvor Socialdemokraterne noget tøvende tilsluttede sig forslaget. - Vi havde gerne set, at der blev brugt lidt mere tid for at være helt sikker på at det er den rigtige model, vi vælger, forklarede gruppeformand og socialudvalgsformand Eva Rytter, der dog også erkendte, at en afklaring er vigtig. Læs mere i NORDJYSKE Stiftstidendes Jammerbugt-sektion lørdag.