Fem kvinder er anholdt i Frankrig på terrormistanke

De fem kvinder, der er overbeviste islamister ifølge medie, blev anholdt i den sydfranske by Beziers.

Den sydfranske by Montpellier med katedralen Saint Annes i baggrunden. Fem kvinder - radikaliserede islamister - mistænkes for at planlægge et angreb i byen. Muligvis var en kirke målet.

Den sydfranske by Montpellier med katedralen Saint Annes i baggrunden. Fem kvinder - radikaliserede islamister - mistænkes for at planlægge et angreb i byen. Muligvis var en kirke målet.

PARIS:Fem kvinder er anholdt i Frankrig på mistanke om at planlægge et terrorangreb, oplyser kilder inden for retsvæsnet.

Ifølge kilderne har politiet haft særlig fokus på en af kvinderne. De øvrige fire kvinder tilhører hendes familien. En af dem er mindreårig.

De fire er en mor og hendes tre døtre.

De blev anholdt lørdag aften i den sydfranske by Beziers.

Politiet frygtede, at de var i færd med at planlægge et voldeligt angreb i byen Montpellier, skriver magasinet Le Point. En kirke i byen kan ifølge en kilde have været det egentlige mål.

Kun en af kvinderne er ifølge en retskilde mistænkt for at ville udføre det voldelige angreb.

Kvinderne er radikale islamister ifølge Le Point.

Magasinet citerer en lokal kilde for at sige, at kvinderne "var kendt for at være blevet radikaliseret", og at de havde fulgt videoer, som var optaget af Islamisk Stat.

Den offentlige anklagers kontor vil ikke bekræfte oplysningerne.

Over de seneste år har Frankrig oplevet en række blodige islamistiske angreb, der har kostet over 250 mennesker livet.

/ritzau/dpa

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.