Incest

Fem måneders fængsel for mishandling

Moderen og stedfaderen, der stod anklaget for at have mishandlet deres 13-årige pige, er blevet idømt fem måneders fængsel ved retten i Aalborg. Opdateret 15.31

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Hverken moderen eller stedfaderen var til stede, da dommen faldt, men de var tydeligvis påvirket under sagen. Tegning: Jens Schmidt

Det var et nederlag for anklagemyndigheden, for anklager Peter Rask havde krævet mellem et og to års fængsel til moren og stedfaren. Retten fandt det ellers bevist, at pigen igennem fire år var blevet slået med bøjler, cykelpumper, hundelænker og lagde vægt på pigens forklaring og lægerklæringen, der viste mange blå mærker. Det blev kun til fem måneders fængsel, fordi der ifølge retten ikke var tale om brutal vold. Moderen og stedfaderen blev dømt for mishandling. Men byretten fandt ikke at indespærringen af pigen på et badeværelse i flere timer, var nok til at dømme dem for frihedsberøvelse. Forsvarerne mente ikke, at anklagerne om mishandling var bevist, og de mente ikke, at man kunne lægge vægt på pigens forklaring. De havde derfor krævet frifindelse i sagen. Moderen og stedfaderen var ikke til stede, da dommen blev afsagt.