Fem madråd mod tidlig død

Se de fem råd der alle spiller en rolle for din levetid her

Foto: Michael Bygballe <i>Pressefotograf Michael Bygballe</i>

Foto: Michael Bygballe Pressefotograf Michael Bygballe

HELE LANDET: En nylig undersøgelse viste at op til fire daglige kopper kaffe beskytter mod tidlig død, men du kan reducere din dødsrisiko endnu mere ved at spise og drikke flere andre fødevarer.

Undersøgelsen fra Harvard T.H. Chan School of Public Health viste, at både kaffe med og uden koffein medførte en lavere risiko for tidlig død på grund af hjertekar-sygdomme, neurologiske sygdomme, diabetes 2 og selvmord.

Bioaktive stoffer i kaffen reducerer insulinresistens og systematisk inflammation, der kan være forklaringen på resultaterne, mener forskerne, der har analyseret data om over 200.000 amerikanere, som er blevet fulgt i over 30 år.

Morgenmad

Apropos kaffe. Spiser du ikke morgenmad - eller består den hovedsageligt af sigtebrød med nutella - så har du en større risiko for sygdom og tidlig død.

Det viste en nylig undersøgelse fra Umeå Universitet i Sverige, hvor forskere i 1981 spurgte alle elever i 9. klasse i Luleå om, hvad de spiste til morgenmad, og 27 år senere i 2008 fik de nu voksne deltagere til at gennemgå et sundhedstjek.

Undersøgelsen viste, at de unge mennesker, der undlod at spise morgenmad eller spiste en usund morgenmad, havde en 68 procent højere forekomst af metabolisk syndrom som voksne i forhold til dem, der havde spist en sund morgenmad. Metabolisk syndrom er en klynge af stofskifterelaterede symptomer som overvægt, diabetes og hjertekar-problemer, der fører til tidlig død.

Fuldkorn

En nylig undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse med deltagelse af over 120.000 indbyggere i Danmark, Norge og Sverige viser, at det bedste madråd for at undgå tidlig død er at spise fuldkorn.

Derfor beskytter rugbrød mod fedme og diabetes

Helt konkret havde den fjerdedel af kvinderne, som spiste flest fuldkornsprodukter, 32 pct. lavere risiko for at dø tidligt end den fjerdedel, som spiste mindst fuldkorn. Det tilsvarende tal for mændene var 25 pct., viser undersøgelsen.

Chili

En ny undersøgelse i 2015 fra Akademiet for medicinske videnskaber i Kina viser, at hvis du regelmæssigt spiser krydret mad, så nedsætter du risikoen for at dø tidligt af alvorlige sygdomme.

6 overraskende fordele ved at være overvægtig

Undersøgelsen er baseret på næsten en halv million kineseres madvaner, der er blevet fulgt i gennemsnitligt 7,5 år.

Resultaterne viser, at en daglig kost med stærke krydderier som chili, pebre eller jalapenos medførte en 14 procent lavere risiko for at dø af kræft, iskæmisk hjertesygdom og luftvejssygdomme.

Nødder

Bare 10-15 gram peanuts og nødder dagligt beskytter mod en lang række alvorlige sygdomme og tidlig død. Det viste en undersøgelse tidligere i år fra Maastricht Universitet, der siden 1986 har fulgt over 120.000 hollændere mellem 50 og 69 år, som blev spurgt ind til deres forbrug af nødder, peanuts og jordnøddesmør.

Her er de fem sundeste nødder

Reduktionen i dødelighed var stærkest for lungevejssygdomme, neurodegenerativ sygdom og diabetes, efterfulgt af kræft og hjertekarsygdomme. Effekterne er lige store for mænd og kvinder.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.