Fem medlemmer af radikale gruppe anholdt i Taos

Politiet fandt tidligere jordiske rester af et barn på tre år på et af gruppens skjulesteder.

Ritzau
Politiet i New Mexico har anholdt fem medlemmer af en radikal gruppe, der er mistænkt for børnemishandling og for at planlægge angreb vendt mod de amerikanske myndigheder. Foto: Roberto E. Rosales/Albuquerque J/arkiv/Ritzau Scanpix
Politik 1. september 2018 14:02

Fem personer, der menes at tilhøre en gruppe "bevæbnede ekstremister" i New Mexico, er blevet anholdt af FBI.

Forbundspolitiet mistænker gruppen for at have planer om at foretage angreb vendt mod de amerikanske myndigheder.

Anholdelserne af de fem personer, der alle er sorte og muslimer, har været under overvågning i deres fæstningsagtige ejendom nord for Taos siden maj.

FBI har blandt andet sendt droner ind over ejendommen, efter at myndighederne havde fået fat på et brev, hvor den ene af de anholdte, den 35-årige Jany Leville, havde inviteret en anden person til stedet, for at denne kunne blive "martyr."

Politiet i den amerikanske delstat fandt tidligere jordiske rester af et barn på tre år på et af gruppens skjulesteder, hvor også 11 sultende børn blev reddet.

Men myndighederne har opgivet at retsforfølge gruppen for at have forårsaget den treårige drengs død, mens anklagemyndigheden er ved at forberede andre alvorlige sigtelser mod gruppen.

På dens skjulested fandt man ud over 11 børn i alderen et til 15 år, to mænd med en AR-15-riffel, adskillige magasiner og fire ladte pistoler samt tre kvinder, som menes at være mødre til de 11 børn.

Skjulestedet var blandt andet omgivet af dæk og en jordvold.

Den døde treårige dreng var blevet bortført at sin far, den nu anholdte Siraj Wahhaj, tilbage i december sidste år.

/ritzau/Reuters

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...