Fem nye navne til Alive
Rangleklods og Mont Oliver er blandt fem nye navne

Rangleklods kommer også til Alive. Privatfoto
THISTED:Programmet på Thy-festivalen begynder at tage form, og nu er Rangleklods, Mont Oliver, Taragana Pyjarama, Tomas Barfod (DJ-set) og This Is You også på plakaten.
18. maj udkommer Rangleklods’ nye album Straitjacket. Det er opfølgeren til deres debutalbum Beekeeper fra 2012.
Mont Oliver – med de lokale rødder – tog Danmark med storm med 2013-udgivelsen af EP’en 19. Bandet arbejder i øjeblikket hårdt i studiet på at få de næste hiphop- og soul-inspirerede popsange klar. Koncerten på Alive bliver en af de eneste for bandet denne sommer.
This Is You er seneste skud på stammen af nye Thy-bands, der er på vej til at tage skridtet ind på den store scene. Bandet eksperimenterer med en moderne indie- og elektrorock og er i øjeblikket ved at lægge sidste hånd på en debut-EP.
Dermed er cirka to tredjedele af programmet nu offentliggjort. Det foreløbige program til Alive Festival 2015, 13.-15. august i Thisted, er: Ukendt Kunstner, Vinnie Who, Rangleklods, Mont Oliver, Lord Siva, AV AV AV, The Entrepreneurs, Kentaur, Anya, Taragana Pyjarama, Tomas Barfod (DJ-set), The Attic Sleepers, Magnolia Shoals og This Is You.
Kommentarer
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.