Fem Orion-boksere i ringen

Boksere, der har vundet enten JM eller DM, er inviteret

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Mogens Breum har inviteret tidligere meste i BK Orion til fredagens boksestævne.

Bokseformand Mogens Breum sender fem BK Orion-boksere i ringen ved hjemmestævnet fredag aften i Trekroner Landsbycenter. - Jeg sender debutanterne Nicolaj Rønnow Nielsen, Abdi og Martin Toft Jensen sammen med Jacob Skødt Nielsen og Michael Valsted i ringen mod passende modstandere, fortæller Mogens Breum. Matchmaker Jesper Larsen har sammensat programmet, der byder på 13 kampe. Det gælder om at finde ligeværdige boksere, der stiller op i henholdsvis blåt og rødt ringhjørne. - Jeg har aftaler med bl.a. Aars BK, Sparta Aalborg, Thisted AC, Frederikshavn BK, Viborg AC, og Jyden Aalborg. I boksesporten er det meget svært at lave et program, når der hver weekend er stævner. Der er altid en risiko for, at boksere med meget kort varsel melder fra grundet skader fra kampe eller træning, forklarer Jesper Larsen. - Der bliver bl.a. tre kampe med boksere, der om fire uger stiller op ved JM. BK Orion har til stævnet inviteret boksere, der gennem tiden har sat BK Orion på landkortet ved enten at vinde et Jysk Mesterskab eller Dansk Mesterskab. Mogens Breum har allerede hørt fra flere, der gerne vil komme til stævnet for at genopfriske minder fra deres aktive tid i ringen. - Vi får blandt andet besøg af den tidligere sværvægtsbokser Jens Brovst Andersen. Han var den første mester i klubben. Han vandt både JM og DM. Desuden var han dengang i 1960'erne på det danske bokselandshold, afslører Mogens Breum.