Fem personer er kommet til skade i trafikulykke

Fem personer er bragt til sygehuset efter en ulykke på Falster, hvor en bil kom over i den forkerte kørebane.

Ambulance Foto: Free/Colourbox/arkiv
17. juli 2017 18:59 - Opdateret 17. juli 2017 20:19

Fem personer er mandag kommet til skade ved en trafikulykke på Gedser Landevej på Falster.

Ingen af de tilskadekomne skulle være i livsfare.

Ulykken skete, da en personbil kom over i den forkerte kørebane.

- Her rammer den en minibus eller en større personbil. Også en anden bil bliver ramt, fortæller vagtchef Jens Frederiksen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Politi, ambulancer og en helikopter blev sendt til ulykkesstedet.

Fire personer blev bragt til sygehusene i Nykøbing Falster og Køge i ambulancer, der kørte uden udrykning.

En mand blev fløjet i helikopter til Rigshospitalet. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at han er kommet alvorligt til skade.

- Det kan der være flere forklaringer på. Det kan for eksempel være hensigtsmæssigt at fordele de tilskadekomne på flere traumecentre, forklarer vagtchefen.

I forbindelse med ulykken blev Gedser Landevej afspærret mellem Præstestrædet og Tangentvej.

- Vi arbejder på højtryk for at blive færdige derude, og jeg forventer, at vejen snart kan åbnes igen, siger Jens Frederiksen kort før klokken 19.

/ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...

Her ville vi gerne vise dig forslag til flere artikler, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Her ville vi gerne vise dig forslag til artikler fra vores magasiner, men pga. din Adblocker kan vi ikke gøre det!

Seneste nyheder

Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...