EMNER

Fem politikere med til konference

{ AABYBRO: Fem politikere - og ikke kun fire, som NORDJYSKE skrev i går - vil debattere og besvare spørgsmål på den infrastruktur-konference, som byrådet og erhvervsrådet i Jammerbugt Kommune inviterer borgerne til på Nordjyllands Mediecenter i Aabybro mandag 25. juni. Jacob Aksel Nielsen, Det Konservative Folkeparti, er kommet med i flokken af politikere og deltager i mødet sammen med Erling Jacobsen, Socialdemokraterne, Vagn Kvist, Det Radikale Venstre, Mogens Ove Madsen, Socialistisk Folkeparti, og Tina Nedergaard, Venstre. Arrangørerne har også indbudt Kristendemokraterne og Dansk Folkeparti, men de har meddelt, at de ikke kan stille med repræsentanter til konferencen.