Moseby

Fem S-kandidater klar i Pandrup

Socialdemokraterne i Pandrup og Moseby-Kaas har fem kandidater klar til den fælles socialdemokratiske liste til efterårets kommunalvalg.

- Det er gode kandidater, men desværre er der ikke en eneste kvinde blandt de fem, siger Anne Schouw, formand for socialdemokraterne i Pandrup. De fem på listen er: Jens Chr. Golding, Moseby, Frank Østergaard, Kaas, Peter Jensen, Pandrup, Frits Sørensen, Pandrup, og Ole Damgaard, Saltum. - Listen er ikke lukket endnu, så vi kan da håbe på, at der dukker et par kvinder op som kandidater, siger Anne Schouw. Pandrup er på forhånd tildelt plads nummer tre på den fælles S-liste. Bestyrelsen indstiller, at den besættes med Jens Chr. Golding, som også sidder i komunalbestyrelsen i dag, fortæller Anne Schouw. Men afgørelsentræffes af generalforsamlingen, som holdes i marts.