EMNER

Fem sektionsvindere i brevdueforening

BRØNDERSLEV:Brønderslev Brevdueforening har deltaget i kapflyvningerne fra Altona. Resultaterne blev på hvid flyvning, Altona, 400 kilometer: Jan Hessellund 1224 meter pr. minut, Gunnar Iversen 1221, Knud Pedersen 1220, Henrik Christensen 1218 og Finn Norup 1200. Altona, rød: Jens og Frants 1255 meter pr. minut, Knud Pedersen 1249, Henrik Christensen 1217, Erik Knudsen 1205 og Gunnar Iversen 1180. Jens og Frants var igen stærkt flyvende. Jens og Frants blev for tredje gang sektionsvindere på den 400 kilometer lange distance. I øvrigt har Brevdueforeningen Brønderslev haft mange flotte resultater i år. Blandt andet er det blevet til fem sektionsvindere. Sektion 63, som Brønderslev er en del af, består af 12 brevdueforeninger, og de strækker sig fra Nibe og Løgstør i vest til og med Skagen i Nord.