Fem skarpe

Udlændingeordfører Peter Skaarup

Hvorfor vil I have en ny plan for hjemsendelse af afviste asylansøgere ? - Der er undergravende for befolkningens tillid, at vi gang på gang ser flygtninge, der er afvist, rent faktisk ikke vender tilbage Hvordan skal det gøres ? - Vi mener, at regeringen skal være langt mere aktive over for de lande, der ikke vil tage imod deres borgere. Om nødvendigt må statsministeren gå ind over for sine partnere og klart sige, at vi ikke kan leve med, at de blokerer for, at vi kan sende afviste flygtninge hjem. Vi synes ikke, det er rimeligt, at vi giver bistand og sikrer freden i de lande, når de ikke vil tage de afviste asylansøgere tilbage Hvad hvis det ikke hjælper ? - Vi tror ikke, at landene har et alternativ. For eksempel er Afghanistan afhængig af den hjælp, der kommer fra vesten, så vi tror det vil hjælpe Hvad gør I, hvis regeringen ikke vil være med ? - Så har regeringen et problem. Vi vil lægge et pres på regeringen og klart markere, at man ikke kan få vigtig lovgivning igennem på finansområdet uden, at man får styr på hjemsendelserne. Det er et vigtigt fundament for finansloven, at der er styr på det Hvorfor kobler I det sammen med finansloven ? - Det er fordi regeringen selv kobler forskellig lovgivning sammen med finansloven. Derfor er regeringen nødt til at tage os med på råd, og vi har gang på gang sagt, at udlændingepolitikken er et helt afgørende punkt for os.