Fem skjulte grunde til at du bliver forstoppet

Både medicin og depression kan give hård mave

Foto: Colourbox

Foto: Colourbox

HELE LANDET: I december måned stiger risikoen for forstoppelse med antallet af våde julefrokoster, fed mad og for lidt motion, men forstoppelse kan også have andre skjulte årsager.

Proteiner

Det er populært at spise mange proteiner for at undgå overvægt eller for at slanke sig, men især proteiner fra animalske fødevarer øger risikoen for forstoppelse. Det er nemlig kostfibrene fra planteføde, der sikrer at maden glider let mod endetarmen. Hvis du spiser proteinrigt som del af en slankekur, så sørg for at spise bønner, quinoa og andre madvarer, der også indeholder kostfibre.

Smertemedicin

Forstoppelse er en af de mest almindelige bivirkninger ved smertemedicin, men kun omkring halvdelen af smertepatienter får ifølge undersøgelser at vide, at det er en slem bivirkning.

Mange bliver genindlagt efter en operation på grund af forstoppelse, fordi de ikke blev oplyst om denne ubehagelig bivirkning.

Lavt stofskifte

Mennesker med hypothyroidisme, hvor skjoldbruskkirtlen producerer for få stofskiftehormoner, klager ofte over forstoppelse.

Afføringsmidler kan medføre alvorlige bivirkninger

Når hormonproduktionen forstyrres er det en sandsynlig sideeffekt, at fordøjelsesprocessen bliver langsommere. Tarmene fungerer simpelthen ikke så godt.

Jerntilskud

Tager du jerntilskud pga. anæmi, så kan det medføre forstoppelse. Årsagen er, at jern især styrker sygdomsfremkaldende bakterier i vores tarmflora, der ellers holdes i skak af de sunde bakterier.

Syv skjulte grunde til oppustethed

Det fører til dysbiosis, hvor tarmfloraens balance er blevet brudt og medfører tarmproblemer som forstoppelse, dårlig optagelse af næringsstoffer et forringet immunsystem.

Depression

Depression påvirker også mavetarmsystemet som enten forstoppelse eller diarré. Depression kan skyldes nedsat niveau af neurotransmitterne noradrenalin og serotonin, som kan føre til mindre nervereaktion i tarmsystemet, der resulterer i langsommere tarmbevægelser og derfor forstoppelse.

Fem madråd mod forstoppelse

Desværre kan også medicin mod depression medføre forstoppelse, så det er vigtigt at gøre din læge opmærksom på din forstoppelse.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.