Danmark

Fem skjulte grunde til, at du ikke kan sove

Hundredetusinder af danskere døjer med søvnproblemer uden nogen oplagt årsag, men nogle af forklaringerne kan skyldes overraskende uvaner

Colourbox

Colourbox

DANMARK:Det er vigtigt at sove i totalt mørke for at søvnhormonet melatonin får de bedste betingelser. Melatonin produceres nemlig kun i total mørke, så det gælder om at trække gardinerne for og slukke for computeren og andet lys, før du går til køjs.

Men du har måske også en række uvaner, der kan gøre det svært at falde i søvn.

1. Din mund er frisk som pebermynte

Selvfølgelig skal man børste sine tænder inden sengetid, men du skal måske overveje at skifte tandpasta… Forskning viser, at smagen af pebermynte stimulerer hjernen og får dig til at føle dig vågen. Måske skulle man prøve med tandpasta med jordbærsmag i stedet.

2. Koldt vand i ansigtet

Det er godt for huden at vaske den med koldt vand, men det stimulerer kroppen og udløser energi, at du skal holde dig varm og derfor holder det dig måske vågen. Prøv at vaske ansigtet i varmt vand om aftenen og nøjes med de kolde bade til om morgenen, hvor du skal være frisk og lysvågen.

3. Du tager en smøg inden sengetid

Du tror måske, at en aftencigaret beroliger nerverne og hjælper dig til at falde ned før du skal sove. Men desværre så er nikotin ikke kun en ’downer’ – det er også et stof, der stimulerer og kører dig mentalt op. Du får det altså sværere ved at sove, hvis du har for vane at tage en smøg inden du tørner i kanen.

16 råd til et effektivt rygestop

Kan du ikke holde helt op med at ryge, så drop i det mindste cigaretten før sengetid.

4. Du har det dejligt varmt

At ligge hyggeligt i en varm seng virker umiddelbart til at være den bedste begyndelse til en god nats søvn, men for høj kropstemperatur kan ødelægge søvnen. Hvis du ligger i ske med din partner eller måske tæt på et kæledyr, eller har du flere dyner og puder omkring dig, så bør du måske overveje at ændre vaner.

12 ting du ikke skal gøre hvis du vil sove godt

Hvis du sænker din kropstemperatur, sover du bedre – bare du ikke fryser, for så kan du da slet ikke sove!

5. Du spiser uregelmæssigt

Hvis du en gang imellem forfalder til at spise for meget sent på aftenen, ødelægger du ikke bare dit taljemål, du risikerer også at spolere din søvn. Undersøgelser viser, at uregelmæssige kostvaner sent på dagen kan have en negativ effekt på søvnen.

10 madråd mod søvnproblemer

Hvis du spiser middagsmad sent på aftenen, er det ok – hvis bare du gør det hver aften. Men hvis sene måltider kun er noget du fristes til nogle dage om ugen, så risikerer du, at det går ud over søvnen. Regelmæssige vaner kan være nøglen til god søvn.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.