Fem skjulte grunde til depression

Depression rammer omkring hver tiende dansker, men årsagerne kan skyldes ting, de færreste er klar over

Depression rammer omkring hver tiende dansker, men årsagerne kan skyldes ting, de færreste er klar over. Arkivfoto

Depression rammer omkring hver tiende dansker, men årsagerne kan skyldes ting, de færreste er klar over. Arkivfoto

DANMARK:Normalt skyder man skylden på stressende begivenheder i livet, men det er jo et meget vidt begreb, der kan dække over alt fra ensomhed og arbejdsløshed til dødsfald i familien.

Kvinder er mere tilbøjelige til at blive ramt af depression end mænd, men denne tendens bliver mindre med alderen.

Her er fem skjulte grunde til depression, som de færreste forestiller sig.

1. Sommerdepression

Vi kender bedst til vinterdepresssion, der rammer omkring 5 procent af befolkningen, men nogle mennesker rammes af en sommerdepression fordi kroppen har svært ved at tilpasse sig nye sæsoner med forskellige temperaturer. Dette kan forårsage ubalance i hjernens kemi og påvirke neurotransmitteres aktivitet, hvilket kan føre til depression.

2. Overkvalificeret

De mange tusinde nydanskere, der kommer til Danmark uden at kunne få et job, der svarer til deres kvalifikationer, risikerer at medføre et boom i depressioner i de kommende år.

Forskere fra det belgiske Ghent University undersøgte mere end 16.600 ansatte i alderen fra 25 år til 60 år i 21 europæiske lande, og her målte de niveauet af depression baseret på spørgeskemabesvarelser.

Overkvalificerede medarbejdere viste sig at have en større risiko for depression, hvis det job de havde ikke svarede til deres uddannelse. Og problemet var størst i de lande, hvor der var et højt uddannelsesniveau.

Forskerne siger, at en hurtig stigning i antallet af borgere med højere uddannelser ikke i sig selv er en dårlig udvikling men i nogle vestlige lande har arbejdsmarkedet ikke fulgt med det større antal højtuddannede, og det fører til en mangel på udfordrende jobs.

3. Nedsat hørelse

Ældre med høretab har en større risiko for at få en depression end mennesker med normal hørelse.

I et studie i 2013 fra Johns Hopkins University School of Medicine har forskerne i fire år fulgt 1.100 mænd og kvinder med dårlig hørelse.

10 måder selv at behandle en tidlig depression

De dårligt hørende havde 57 procents større risiko for at blive stressede, få en depression eller `bare´ være i dårligt humør.

4. Raffinerede kulhydrater

Ris, pasta, honning, hvidt brød og andre madvarer med et højt indhold af raffinerede kulhydrater viser sig i en ny undersøgelse fra Columbia University Medical Center (CUMC), at øge risikoen for at blive ramt af depression for første gang.

Forbruget af kulhydrater øger blodsukkeret i varierende grad, afhængigt af typen af fødevarer, der indtages. Jo mere raffinerede kulhydrater er, desto højere er madens score på det glykæmiske indeks (GI). Det glykæmiske indeks går fra 0-100 og måler mængden af sukker i blodet efter spisning.

Kulhydrater øger risikoen for tamkræft

Undersøgelsen er baseret på data fra mere end 70.000 postmenopausale kvinder, som er blevet fulgt siden 1994. Sammenligninger af kvindernes tendens til depression og deres besvarelser af spørgeskemaer om spisevaner viser, at jo flere og oftere man spiser raffinerede kulhydrater, des større er tendensen til depression.

5. Kræft

I op mod hundrede å har man vidst at visse typer kræft kunne udløse depression - det gælder især bugspytkirtelkræft.

Seks madråd mod kræft i bugspytkirtlen

En undersøgelse fra Yale School of Medicine fandt i 2009, at omkring 50 procent af mennesker, der i sidste ende udviklede kræft i bugspytkirtlen havde oplevet depression helt op til 43 måneder forud for deres diagnose. Det er muligt at kræftceller i bugspytkirtlen frigiver et protein, der blokerer nogle feel-good receptorer i hjernen, siger undersøgelsens forfattere.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.