Fem sogne vil ansætte fælles sognemedhjælper

Præster mærker et større behov for kirkelig undervisning, end de selv kan nå at dække

Skolevæsen 3. september 2002 08:00

SKØRPING: I alt fem sogne i Skørping-Fræer og Gerding-Blenstrup pastorater håber at kunne skillinge sammen til at ansætte en sognemedhjælper, der kan styrke den kirkelige undervisning. - Om alt går vel, kan vi slå stillingen op i 2003, fortæller Knud Erik W. Hansen, som er sognepræst i Gerding og Blenstrup, men desuden er ansat som hjælpepræst i pastoratet, der dækker Skørping, Gl. Skørping og Fræer. Planen om at ansætte en sognemedhjælper har de fem menighedsråd tumlet med længe, men nu ser det ud til, at der bliver råd til det nye initiativ. De kirkelige 2003-budgetter er netop blevet godkendt af provstiudvalget i Hadsund Provsti, og fire af de fem menighedsråd har i hvert fald fundet plads til deres del af lønudgiften. - Nu vil vi først se, om ikke også det femte menighedsråd alligevel kan være med, men ellers starter vi med det, vi kan. Hellere komme i gang med 75 procent og så med tiden udvide, siger Knud Erik W. Hansen, som er ankermand i arbejdsgruppen på tværs af de fem sogne. - Det, vi primært har i tankerne, er muligheden for at øge undervisningsindsatsen både over for børn og unge og over for voksne. Det er jo sådan, at præster alene er forpligtet til konfirmationsundervisningen, men behovet er meget større på alle niveauer, har vi mærket, siger han og nævner minikonfirmander eller juniorkonfirmander, som de også kaldes. - Det er et initiativ, der er blevet meget udbredt de seneste år og med stor succes, men det er stadig på frivillig basis. Hvis vi får en ekstra underviser, kan vi tilbyde meget mere af den slags, for det er skam ikke for at slippe for undervisningen. Det er netop der, man får en tæt personlig kontakt med folk, siger Knud Erik W. Hansen. Om årsagen til, at præsterne mærker et større behov for kirkelig undervisning, gætter han på, at den skal findes blandt andet i folkeskolens ændrede kristendomsundervisning. - Nu er det jo et såkaldt "kundskabsmeddelende fag" på linie med andre fag. I kirken underviser vi derimod i religiøs praksis, når vi for eksempel synger salmer sammen med konfirmanderne, beder og siger trosbekendelsen. Vi overskrider grænsen til det forkyndende, men det kan man ikke i skolen uden at gå over beføjelserne, forklarer Knud Erik W. Hansen. Stillingen som sognemedhjælper tænker man besat med en person med stor undervisningserfaring, det kunne være en lærer, men måske også en teolog. - Det er i hvert fald vigtigt, at det bliver en, der kan arbejde selvstændigt og selv tilrettelægge undervisningen, men meget gerne i samarbejde med præsterne. Det er præsten, der skal have det forkyndelsesmæssige tilsyn og ansvar, mens menighedsrådet er arbejdsgiveren, siger Knud Erik W. Hansen. Samarbejdet på tværs af fem sogne er også lidt usædvanligt, men nødvendigt ikke mindst af økonomiske grunde. Sognemedhjælperordningen kendes ellers mest fra de store bysogne, der har flere ressourcer. Skørping-ideen er dog opstået med inspiration fra et lignende samarbejde i Vesthimmerland.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...