Fem ”sorte pletter” i trafikken sikres
Penge fra staten til cykelsti mellem Gistrup og Lundby
Opdateret kl. 14:11
NORDJYLLAND: Fem farlige vejstrækninger i Nordjylland gøres nu mere sikre at færdes på, med midler fra staten.
For høj fart og dårlige oversigtsforhold har været årsag til mange alvorlige ulykker på flere af strækningerne, hvor Vejdirektoratet nu foreslår at man anlægger bl.a. cykelstier, ”rumleriller”, træbeplantning og helleanlæg, for at øge trafiksikkerheden. Flere steder er det også planen, at nedsætte dem tilladte hastighed.
- Det er nogle rigtigt gode projekter, hvor trafiksikkerheden forbedres væsentlig, siger Socialdemokraternes trafikordfører Rasmus Prehn, der glæder sig over at de nordjyske kommuner har sikret sig 15,7 mio. kroner af Vejdirektoratets samlede rådighedspulje på ca. 90 mio. kroner til forbedring af trafiksikkerheden.
I Aalborg kommune anlægges en cykelsti på den farlige strækning af Hadsund Landevej mellem Gistrup og Lundby og på motorvejen ved Sulsted etableres blandt andet ”rumleriller” der skal advare trafikanterne, så de kan nå at rette bilen op, inden de ryger ind i midterrabatten. På en strækning af Hovedvej 11 vest for Vadum sænkes hastigheden og der plantes træer i vejkanten, for at bilisterne kan få en bedre fornemmelse af hvor stærkt de kører og øst for Thisted sænkes hastigheden og oversigtsforholdene forbedres på en strækning ved Gammel Ullerupgård, hvor der har været otte ulykker over en femårig periode.
I Skagen forbedres sikkerheden i krydset Flagbakkevej og Frederikshavnsvej, hvor mange cyklister krydser den befærdede landevej.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.