Fem tidligere premierministre kritiserer Boris Johnson

David Cameron: Brud på international aftale må være sidste udvej

David Cameron har som den femte tidligere britiske premierminister kritiseret et nyt udspil den nuværende regeringschef, Boris Johnson, om ændring af skilssmisseaftalen med EU. Det rapporterer BBC. (Arkivfoto)

David Cameron har som den femte tidligere britiske premierminister kritiseret et nyt udspil den nuværende regeringschef, Boris Johnson, om ændring af skilssmisseaftalen med EU. Det rapporterer BBC. (Arkivfoto)

LONDON:David Cameron har som den femte tidligere britiske premierminister kritiseret et nyt udspil fra den nuværende regeringschef, Boris Johnson, om ændring af skilssmisseaftalen med EU. Det rapporterer det britiske medie BBC.

Johnson har påstået, at EU har planer om at destabilisere forholdet mellem Nordirland og det øvrige Storbritannien. Han mener, at EU's påståede linje berettiger, at hans regering har taget skridt til at kræve ændringer i skilsmisseaftalen, hvilket er benzin på bålet i en krise omkring brexit.

Cameron siger, at han har "betænkeligheder", og at det må være "en sidste udvej", hvis briterne skal bryde en international aftale.

Tidligere premierminister Theresa May og John Major, der som Johnson og Cameron er konservative, har også taget afstand fra kritikken af aftalen med EU. Det samme gælder de to tidligere Labour-premierministre Tony Blair og Gordon Brown.

Johnson forsøger at få oprørske partifæller til at støtte hans kurs ved en afstemning mandag om en lov, som vil bryde dele af skilsmisseaftalen med EU, og som har vakt harme i Bruxelles.

Det er parlamentets underhus, som skal behandle loven om det indre marked, som ifølge EU skal ophæves inden udgangen af denne måned.

Ved en afstemning efter debatten, som måske kommer meget sent på dagen, skal parlamentsmedlemmerne afgøre om, om lovudkastet skal behandles videre.

Johnson har et flertal på 80 i parlamentet, men han står over for et tiltagende oprør hos en del af dem mod hans linje.

- Når dronningens minister giver sit ord - på hendes vegne - så bør det give sig selv, at man holder det - selv om følgerne er ubehagelige, siger Geoffrey Cox, en tidligere minister og en af Johnsons meget indflydelsesrige partifæller.

/ritzau/AFP

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.