Aalborg

Fem udenlandske indbrudstyve anholdt

Nordjyllands Politi mener, at litauere har stået bag en række indbrud

Arkivfoto Michael Koch

Arkivfoto Michael Koch

AALBORG:Flere betjente deltog natten til tirsdag i en aktion mod flere indbrudstyve, som førte til anholdelse af fem litauiske statsborgere, der mistænkes for at have gennemført adskillige indbrud i Nordjylland over en længere periode.

Anholdelserne blev foretaget i Aalborg, efter to af de litauiske mænd ifølge Nordjyllands Politi havde begået indbrud i Klarup og Mou.

- Efter anholdelserne gennemførte vi flere ransagninger i Aalborg, og vi har beslaglagt en omfattende mængde koster, som vi formoder stammer fra indbrud begået i hele Nordjylland, siger fungerende politikommissær Sune Myrup fra Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.

De fem anholdte, som er mellem 19 og 36 år, fremstilles tirsdag ved Retten i Aalborg i et lukket grundlovsforhør med henblik på fængsling.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.