Tyverier

Fem unge anholdt efter indbrud

} Fem unge i alderen 18 til 26 år blev mandag anholdt på en bopæl i Hirtshals. De blev sigtet for et indbrud tidligt om morgenen i velfærdsbygningen på havnen i Hirtshals, hvor der forsvandt et aflåst køleskab med diverse indhold af øl og sodavand. Det var efter et tip, at politiet anholdt de unge, der er fra Hirtshals og Hjørring. Et vidne mente at have set de fem unge på havnen køre afsted i en bil, men under afhøringen senere på dagen hos kriminalpolitiet i Hjørring nægtede de. De blev efter afhøring løsladt, men sigtelsen blev opretholdt. De er alle mellem 22 og 27 år. Køleskabet er endnu ikke fundet. hirtshals B&O-tv stjålet } Fra et kolonihavehus ved Løjbjerg har der fra mandag eftermiddag og frem til tirsdag over middag været indbrud. Tyvene er kommet ind ved at save en hængelås over, og fra kolonihavehuset er der stjålet et tv af mærket B&O, to boremaskiner, en el-rundsav og andet værktøj. bindslev Forsøg på indbrud to steder } Der har i perioden fra 12. januar og fire dage frem været forsøg på indbrud to steder i Bindslev. Det ene sted er hos en virksomhed på Teglværksvej, hvor ukendte gerningsmænd har forsøgt med en skruetrækker at bryde en dør til et kontor op. Det lykkedes dog ikke - ej heller i en villa på Ågade. Her er der ligeledes forsøgt med en skruetrækker at bryde en dør op. Der er således intet stjålet fra de to adresser, og politiet har først nu fået anmeldelserne om hændelserne tilbage i januar. hirtshals Lommetyv på spil i Aldi } En ældre mand, der tirsdag ved 14.30-tiden var inde for at handle i Aldi, mistede i den forbindelse sin tegnebog. Den bestjålne mand retter sin mistanke mod en ca. 25 år mand, der også var i Aldi på det tidspunkt, hvor tegnebogen forsvandt fra baglommen. Den formodede lommetyv beskrives som ca. 168 cm høj med sydlandsk udseende, han havde en strikket trøje på, og så var han ifølge mandens oplysninger mere bred end smal i ansigtet. Indkøbsturen kom til at koste den uheldige handlende mand 345 kroner ekstra, for det var, hvad han havde i kontanter i tegnebogen. Tegnebogen blev tirsdag indleveret hos politiet i Hirtshals - dog uden penge. hirtshals Generalforsamling på stationen } Den selvejende institution Den Gamle Station indkalder til generalforsamling tirsdag 24. februar. Generalforsamlingen finder sted på Den Gamle Station. tuen Generalforsamling } Tuen Forsamlingshus holder generalforsamling torsdag 19. februar. Dagsorden ifølge vedtægterne.