Fem unger på tyvetogt

12. december 2004 05:00
KØBENHAVN: Måske var de sultne. Måske var det spændingen. Fem børn og unge under 18 år blev sent på natten til lørdag taget af politiet i Glostrup, fordi de kørte rundt i en stjålen bil. I bilen fandt politiet blandt andet 20 kilo kød taget fra en skole i Roskilde. Med i gruppen er to piger og tre drenge. Den ene af drengene er kun 13 år, og selv om han som mindreårig ikke kan sigtes, bliver der efter nattens genvordigheder skrevet fire lovovertrædelser i hans sagsmappe. Drengen sættes i forbindelse med overtrædelse af våbenloven, kørsel uden førerret, tyveri og brugstyveri af den stjålne bil. Med i gruppen er også en pige, der netop er fyldt 14. Den ældste er 17 år. /ritzau/
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...