Fem vil være viceinspektør

SKOLE Terndrup Skole er på vej til at få sin ledelse på plads, men søger dog en ekstra gang efter sfo-leder

Skolevæsen 17. september 2002 08:00

TERNDRUP: Der er en løsning på vej for Terndrup Skole, der har måttet begynde dette skoleår uden viceskoleinspektør og SFO-leder. Kommunens pædagogiske konsulent Jane Grønager var udset til at beklæde stillingen som viceskoleinspektør, da kommunen valgte at spare hendes tidligere stilling væk, men hun valgte i stedet en job som pædagogisk konsulent i Horsens Kommune. Kommunen søgte efterfølgende efter en ny viceskoleinspektør, og der havde fredag - da ansøgningsfristen udløb - meldt sig fem ansøgere til stillingen. Skoleinspektør Jens Jørgen Jensen, Terndrup Skole, var mandag i gang med at læse ansøgelserne og erklærer sig overbevist om, at der nok skal findes en ny viceskolesinspektør derimellem, selv om han da gerne have set et bredere ansøgerfelt. Der indkaldes til ansættelsessamtaler mandag 23. september, og man sigter ifølge Jens Jørgen Jensen på at besætte stillingen hurtigst muligt - hvilket formentlig bliver 1. november - hvis vedkommende er i arbejde i dag. Hvad angår stillingen som leder af skolens fritidsordning, så må den formentlig vente yderligere en tid med at blive besat. Stillingen var opslået med ansøgelsesfrist forrige mandag, men man har valgt at genopslå stillingen påny for at få et bredere ansøgerfelt at vælge imellem. Stillingen slåes dels op internt blandt de ansatte ved Skørping Kommune, dels - for at få et bredere felt - i pædagogforbundet BUPLs fagblad med ansøgelsesfrist 20. oktober.cs

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...