Feministernes møde

Hvordan kunstnerne har tænkt sig at udtrykke sig, bestemmer de selv. Men vi har nok på fornemmelsen, at forfattere vil skrive ord, musikere vil komponere og billedkunstnere vil male eller lignende.

Nu er billedhuggeren Kirsten Dufour så sat til at lave et værk med udgangspunkt i Thit Jensens Mindestue i Farsø. Og resultatet er en T-shirt.

På forsiden det klassiske kvindesags-spejl - eller symbol - samt en tekst: ”ROSER ELLER LAURBÆR”. Og på bagsiden er der et lidt længere citat fra Thit Jensen: ”Jeg havde set mere uretfærdighed end jeg kunne tie til”. Teksterne har Kirsten Dufour udvalgt i samarbejde med Elisabeth Møller Jensen, Kvinfo.

På mange måder er Thit Jensen og Kirsten Dufour et perfekt match:

Begge har de Himmerland som udgangspunkt for et langt livs virke.

Og begge har de været aktive i kvindesagen.

Inden Kirsten Dufour blev koblet på opgaven tilbage i december, vidste hun ikke mere end alle andre om Thit Jensen. Og den viden, de fleste har, går på, at hun er født og opvokset i en dyrlægefamilie i Farsø med 11 børn. At hun var søster til forfatteren Johannes V. Jensen, som hun havde et særdeles anstrengt forhold til gennem hele sit voksenliv.

Og så ved de fleste også, at hun var en særdeles kendt stemme i sin samtid. For ud over at skrive bøger havde hun også en mission: Hun mente, at kvinderne skulle tage bestemmelse over deres kroppe.

Hun voksede op i et hjem med mange børn, og hun så, hvordan hendes mors krop nærmest blev ødelagt af at være en fødemaskine. Hendes budskab til samtidens kvinder var, at de skulle lade være med at få så mange børn.

Thit Jensen havde tillige en særdeles omfattende foredragsvirksomhed, og rent statistisk kunne det tydeligt aflæses, hvor hun havde holdt foredrag. Der faldt fødselstallet nemlig dramatisk efter hendes besøg.

ROSER ELLER LAURBÆR, som er forsideteksten på T-shirten er hele Thit Jensens liv kogt ind til en bouillonterning. For hende var valget livet igennem, om hun skulle vælge kærligheden (roserne) eller karrieren (laurbærrene).

Hun valgte det sidste. Hun var gift en overgang, men kærligheden lod sig ikke forene med karrieren. Og jo: Hun anglede gennem hele livet efter kærligheden, men den var ikke forenelig med et job både som forfatter og som foredragsholder med rejser over det ganske land.

Valgte laurbærrene

Hun valgte laurbærrene. Og begræd manglen på roser.

Den historie kan feministen Kirsten Dufour sagtens leve sig ind i.

- Den viser, at der var nogle, der var kommet før os. Som havde banet vejen for os. Og her i Himmerland har vi altså en af de mest kendte kvindesagsforkæmpere.

- Hendes mest kendte bog er ”Stygge Krumpen”. Under krigen var den faktisk den mest solgte bog herhjemme. Men hun havde også travlt med foredragene. Hun var en meget dyr foredragsholder. Hun skulle også skrive. Hele livet. Men hun var også en vanvittig flittig, fortæller Kirsten Dufour.

Kanonklubben

- Jeg interesser mig for feminismen i 70’erne, og var med til at stifte Kanonklubben på Kunstakademier, og i 1970 lavede vi så vores første kvindeudstilling, hvor vi søgte modeller til, hvordan situationen for kvinder kunne forandres, siger Kirsten Dufour.

Hun er glad for den udfordring, hun har fået:

- På den måde mødte jeg jo Thit. Jeg begyndte at læse hendes bøger, og så pludselig stod jeg nede i hendes stue. Det var en stor oplevelse. Altså det at kunne gå et sted hen, hvor hendes verden er så koncentreret. Her er alle de små ting med hver sin lille historie. Her er malerierne fra egnen, som hendes bror malede, fortæller Kirsten Dufour

Og fremhæver, at det i år er 100 år siden, at kvinder overhovedet fik adgang til Kunstakademiet. Noget der i øvrigt fejres i Kunstbygningen i Vrå med udstillingen ”Vrå-udstillingens kvinder”.

Når kunstværket endte som en T-shirt skyldes det flere ting:

- Thit var meget interesseret i tøj. Og i dag er dit tøj også dit budskab, der fortæller, hvem du er. Hun var jo forfatter og foredragsholder, så hun havde ordet i sin magt. Så mit værk skulle være noget med ord. Så kunne man lave en plakat, men på det område er en T-shirt et mere moderne udtryk, slutter Kirsten Dufour.

Og lige nu overvejer Thit Jensens Mindestue så, hvordan T-shirten kan sættes i produktion og sælges til deres publikum.