Litteratur

Femten måder at sige STOP! på

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Bogens forside.

Journalist og forfatter Maise Njor har sat sig noget for: Hun vil ikke længere lade sig træde på uden at sige klart fra. Men hvordan lærer man at sige fra, når man, som Maise Njor, er 43 år og altid har været den, der krympede sig i konflikter? Man søger hjælp og skriver samtidigt bogen "Mit liv som mundlam", så vi andre også kan blive lidt klogere undervejs, når Maise Njor gavmildt deler ud af sine problemer til professionelle og folk med r.. i bukserne. Og Maise Njor har faktisk foretaget et imponerende stykke research omkring, hvor man kan hente hjælp alt efter situationen, som hun i bogen "Mit liv som mundlam" har skrevet femten kapitler om. Det er tale om situationer med veninder, kærester, svigermødre, bosser, kollegaer, ekspedienter, hundeluftere, gamle sure folk, trafikanter, taxachauffører, frisører, fremmede mænd, håndværkere, den anden ende af røret og ja, en selv. En del problemer med andre ord, men heldigvis er der lige så mange løsninger fra en lang række af eksperter, en del af dem psykoterapeuter og psykologer. Heldigvis undgår Maise Njor at skrive en følsom dagbog om sit terapiforløb, men blander også andre samtaler end dem med de professionelle sjælesørgere ind i sagen. Det er samtaler med bramfrie folk som journalisten Trine Gregorius, skuespilleren Hella Joof og politikeren Margrethe Vestager. Men også helt "almindelige" mennesker kommer i bogen "Mit liv som mundlam" med kvalificerede indspark hentet fra deres arbejdsliv. For eksempel taxachaufføren, der sætter sure folk af midt på en køretur, og receptionisten, der lader folk råbe og skrige og bagefter venligt spørger: Og hvad er det så, du gerne vil have, at jeg hjælper dig med? Det lyder som lidt af et brød Maise Njor smækker sammen i en bog på små 190 sider, men faktisk er bogen godt tænkt; at finde så mange af de mulige situationer, hvor vi mennesker går skævt af hinanden, og hvor den ene (og ofte den samme) part må bøje nakken og gå hjem og bande for sig selv. Problemet med den konfliktsky natur er jo, at den sjældent kun gør sig gældende i én situation, men derimod i de fleste konflikter, og så skal man ikke være terapeut for at regne ud, at det ikke er godt for nogen i længden. Terapi lyder som bitre tårer og sved, og er det måske også som pris for forandring, men Maise Njors styrke som forfatter og journalist ligger netop i, at hun er ret fornøjelig tænksom til at skrive om sorte emner, uden at man som læser føler, at her er tale om selvføleri eller ren tanke på salg i den populære selvrealiseringsgenre. Maise Njors bøger ligner tøsebøger udenpå og indeni, og bogen "Mit liv som mundlam" vil nok også fortrinsvis blive givet af veninder til veninder, fordi de sociale spil nu engang er noget kvinder bruger meget energi på at indgå i. Således er der også kun få mænd, der udtaler sig i bogen "Mit liv som mundlam" og de bærer ikke ligefrem præg af at bruge deres nætter på at ligge søvnløs og tænke: hvorfor sagde jeg ikke bare...? Katja Christensen katja.christensen@nordjyske.dk Maise Njor: "Mit liv som mundlam" 191 sider, 169 kr. Gads Forlag