Ferguson føler sig sikker på titlen og vil slå pointrekord

United-spillerne får ikke lov til at slappe af på vej mod mesterskabet. Nu skal gammel Chelsea-rekord slettes.

Ferguson føler sig sikker på titlen og vil slå pointrekord

Manchester United bliver engelske fodboldmestre i denne sæson, derom hersker ikke den store tvivl, eftersom United har 15 point ned til Manchester City med blot ni spillerunder tilbage i Premier League.

Manager Alex Ferguson drømmer dog om meget mere end et mesterskab i denne sæson.

Den legendariske skotte drømmer om at slå Chelseas rekord fra 2005, hvor London-klubben hentede 95 point i løbet af sæsonens 38 kampe.

Skal den rekord slås, skal United hente 22 point mere, hvilket betyder, at der mindst skal hentes syv sejre og spilles en kamp uafgjort i løbet af de ni sidste spillerunder.

- Hvis vi når de 95 point, vil jeg være meget tilfreds. Det ville være en fantastisk sæson. Og hvis vi når det, har vi nok også vundet ligaen, lyder Fergusons spøgefulde ræsonnement.

En anden rekord, United jagter i denne sæson, er klubbens egen. I 2000 vandt United med 18 point ned til nærmeste forfølger, og med et forspring på 15 point allerede nu, virker det også som en mulig rekord at få slettet i år.

United kunne give sig selv god hjælp i jagten på den rekord ved 8. april at slå rivalerne fra Manchester City, der er nærmeste forfølger i tabellen.

Alex Ferguson er overrasket over, at hans tropper fører ligaen så suverænt, som tilfældet er.

- Jeg havde forventet, det ville blive rigtig tæt. Vores første mål efter sidste sæson var, at vi ville sikre, at vi ikke tabte på målforskel (som det skete i sidste sæson, hvor City vandt foran United på målforskel, red.).

- Men jeg havde aldrig troet, at vi ville være 15 point foran på nuværende tidspunkt af sæsonen, siger Alex Ferguson.

/ritzau/AFP

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst