Ferguson tager hatten af for Hodgson

Fulham-manager Roy Hodgson - tidligere FCK-træner - bør vinde prisen som årets manager i England. Hvis det står til Manchester United-manager Alex Ferguson.

Fulham-manager Roy Hodgson bør vinde prisen som årets manager i England. Det mener Manchester United-manager Alex Ferguson, efter at Fulham torsdag aften kvalificerede sig til Europa League-finalen med en 2-1-sejr over Hamburger SV. - Det er en af de bedste præstationer nogensinde, siger Ferguson om hele Fulhams Europa League-sæson, hvor holdet blandt andre også har slået Juventus ud, selvom italienerne i løbet af returkampen var foran med samlet 4-1. /ritzau/