Ferie med æbler

Man kan godt kaste med æbler, selv om man bor i et gashus

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Lille Peter gav den en skalle med pressen, assisteret af John Bloch fra Gasmuseet.

Det myldrer ind med børn, forældre og bedsteforældre til Gasmuseets arbejdende efterårsudstilling med æbler som omdrejningspunkt. Hele efterårsferien laver museet arbejdende mosteri og gammeldags køkken med efterårets æbler - dog slutter museet fredag af med at flytte mosteriet til det økologiske marked i Det Røde Pakhus. - Det er sjovt, men også hårdt, puster lille Peter, der prøvede at dreje pressen. - Skægt, men jeg har været her før og kikket på vindmøller, supplerer Rasmus Dyrskov, Randers. - Utroligt, som det smager godt, kommenterer Evan Nielsen fra Farsø. Han kikkede forbi sammen med sin kone Mona og vennerne fra Sønderjylland, Tove og Knud Pedersen. Manden ved komfuret, Niels Løgager, kunne slet ikke følge med efterspørgslen, og er egentlig lidt forundret over, at interessen for æblerne er så stor. - Det er en meget større succes, end jeg havde regnet med. Det er lige før æbleskrælle-maskinen er mere interessant end brintbilen, griner han og vender endnu en pande med æbleskiver.