Lokalpolitik

Ferie på amtets regning - del 5

Ansatte kunne - ulovligt - leje Døvblindecentrets autocamper, men ingen ved, hvor pengene er endt.

Direktør Lars Mathiesen holder hånden over de ansatte på Døvblindecentret. Arkivfoto: Bent Bach

Direktør Lars Mathiesen holder hånden over de ansatte på Døvblindecentret. Arkivfoto: Bent Bach

Døvblindecentret har en stor vognpark. Centrets 60 beboere kan transporteres rundt i omkring 20 køretøjer, herunder en autocamper. Men autocamperen bliver også udlejet til personalet, der for en yderst favorabel pris kan leje autocamperen året rundt. Et personalegode, bestemt, men det er ulovligt, da amtet ikke tillader udlejning af køretøjer til private formål. Af samme grund figurerer der ikke noget regnskab over indtægt for leje af autocamper, selvom flere kilder til NORDJYSKE bekræfter, at man betalte kontant for at leje autocamperen. Hvor pengene er endt, kan man foreløbig kun gisne om. Amt betalte sexopkald I den lange række af belastende forhold mod Preben Gundersen findes også telefonregningerne. Kvartalsregningerne for hans mobil løb op i 15.000 kroner hvert kvartal over en længere årrække. De dyreste opkald var af privat karakter og gik til såkaldte særtjeneste med seksuelt indhold. NORDJYSKE har forelagt striben af sager, der indtil videre er dukket op, for direktør Lars Mathiesen, Region Nordjylland. Som sagen står lige nu, hvilket mildest talt er på grænsen til en politianmeldelse, ønsker han kun at bekræfte, at der er tale om store beløb samt at udlejningen af autocamperen er i strid med regionens regulativer. - Vi (regionen, red.) ville stå meget bedre, hvis vi kunne kommentere på det vi vidste, frem for det vi ikke ved noget om, siger Lars Mathiesen med henvisning til den forestående tjenestemandssag mod Preben Gundersen. Regionens forretningsudvalg mødes i morgen, hvor de skal drøfte sagen på den lukkede del af dagsordenen. Preben Gundersen (PG) har en lang række belastende forhold vedrørende sine dispositioner som forstander på Døvblindecentret. Det drejer sig om: Inhabilitet: I begyndelsen af 2006 var PG med til at ansætte sin kæreste uden at oplyse ansættelsesudvalget om forholdet. Magtmisbrug: I efteråret 2005 fyrede PG sin eks-kæreste som afdelingsleder, fordi hun ikke ville være sammen med ham privat længere. Kvinden måtte finde sig i sms-chikane, trusler og udspionering. Overforbrug: PG har i flere år haft voldsomme regninger på op mod 15.000 kr. i kvartalet på sin arbejdstelefon, og mange af opkaldene var private opkald til tjenester med seksuelt indhold. Bedrageri: I efteråret 2006 har PG modtaget 14.000 kr. i kørepenge for en studietur til Italien, hvor han påstod, at han havde møder med Danske Døvblindfødtes Forening. Foreningen afviser, at disse møder fandt sted. Svindel: Regionen har mere end en håndfuld revisorer og jurister til at gå hele regnskabet for 2006 igennem. Foreløbig er der registreret svindel for et beløb i størrelsesordenen 100-150.000 kroner. Hemmeligt depot: PG har fået en servicemedarbejder til at fjerne nogle havemøbler, der stod opmagasineret i et hemmeligt depotrum i Aalborg Øst, og sætte det i kælderen på Døvblindecentret. Ulovlig leje: PG har i flere år ladet de ansatte leje Døvblindecentrets autocamper for en usædvanlig billig leje. Men det er ikke lovligt at udleje amtets køretøjer. Måske af samme grund findes der ikke noget regnskab for udlejning af autocamper. < Forrige --- Til forside >