Ferie uden Filter er bedst

VisitDenmark kårede Ferie uden Filter 2004 som bedste katalog

HIRTSHALS: Turistsamvirket i Hirtshals, der består af turistforeningerne i Tversted, Hirtshals og Tornby samt Nordsømuseeet har for nylig vundet anerkendelse for deres unikke katalog "Ferie uden Filter." - I fjor deltog vi kke, fordi vi tidligere, hvor vi var nomineret, ikke havde fået prisen, fordi vi ikke havde Danmarks Turistråds røde hjerte med i brochuren. Sådan opfattede vi det i hvert fald den gang. Derfor blev Anne Marie Høholt, turistchef i Tversted, og jeg særdeles overrasket, da vi igen blev nomineret for 2004-brochuren. At vi så gik hen og vandt kom endnu mere bag på os, fortæller en meget stolt turistchef i Hirthals Hanne Kirkelund. Den autensitet, det ærlige, rå og uspolerede, som jo altid har været kendetegnende for "Ferie uden Filter" var tilsyneladende ikke til at komme udenom for den kompetente jury denne gang. Det var i 2004 første gang Ecco Print i Hirtshals var tovholder i den kreative proces omkring udformningen af "Ferie uden Filter." Med prisen fulgte diplom, roser og en rød damecykel, som turistsamvirket snart modtager. Foruden denne pris har det lille nordvestjyske turistsamvirke tillige aktier i en anden pris, der blev uddelt. Toppen af Danmarks markedsføring under overskriften "Lysets land" blev nemlig også hædret med brandingprisen. schib
Breaking
Værtshus holdt ulovligt åbent: Ejer står til stor bøde - for anden gang
Luk