Ferie uden for sæsonen

Turisme 2. marts 2003 07:00

AABYBRO. De tre turistbureauer i Blokhus, Brovst og Aabybro inviterer de kommende to uger lokale og turister til at fortælle om gode oplevelser i området uden for højsæsonen i juni og juli. Forslaget skal indebære mindst en overnatning i området og fortælle om "Din bedste oplevelse i Danmark uden for højsæsonen i vind, vejr, regn og rusk." Konkurrencen er udskrevet af Danmarks Turistråd og Arbejdsmarkedets Feriefond for at inspirere danskere til at snuppe en kort ferie uden for den normale feriesæson. Der findes mange oplevelser inden for landets grænser, og ingen er nærmere til at hjælpe med at få øje på dem, end de lokale. Turistbureauerne indsamler forslagene indtil 14. marts, og i den landsdækkende konkurrence vil de syv bedste blive præmieret med ferieophold i Danmark. Efter konkurrencen vil de mange udvalgte forslag blive præsenteret på hjemmesiden "www.oplevdanmark.dk".

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...