Feriebarn på gården Højlund i 50 år

MANSTRUP:Gården Højlund i Manstrup var i lørdags rammen om noget så sjældent som et 50 års feriebarnjubilæum. Jubilaren var Vinnie Madsen, der bor på Frederiksberg. Hun har hvert år siden 1953 været på ferie på Højlund. Baggrunden er, at den legendariske skoleinspektør Christian Østrup, der fra 1933 til 1961 var leder af komiteen for københavnske skolebørns ferieophold, i forsommeren 1953 sendte en opfordring ud til Danmarks landboere. I den lød bl. a.: - En storby som København er ikke noget sundt sted for børn, der skal vokse og trives. Det er derfor af største betydning for børnenes helbred at komme væk fra den røgfyldte luft og den enerverende støj ud i sol og landlig stilhed. Har De hjerterum og husrum tilovers for et af de 4000 børn fra stenbroen, der mangler en ferieplads, så meld dem som ferievært og De gør en god gerning. Ethvert tilbud modtages med tak og kommer som en solstråle til et lille feriebarnhjerte. Opfordringen blev sendt ud via skolerne på landet, og børnene fra Højlund kom da også hjem fra skolen i Manstrup med en sådan opfordring. I første omgang sagde moderen Johanne Borregaard nej, for der var 11 børn i hjemmet, så det var efter Maries mening nok. Men børnene syntes at det jo kunne være sjovt og spændende at få besøg af en pige fra København, fortæller en af pigerne, Inger Lise, så de lavede det kendte kneb med at gå til faderen Anders Borregaaard for at få ham til at skrive under på, at man gerne ville have en feriepige. Dette tilsagn førte til, at Vinnie som et af de mange tusinde børn, der i årenes løb blev sendt fra København til provinsen med et stort skilt om halsen med navn og adresse på den værtsfamilie, de skulle være hos, en dag i juni 1953 kom til Manstrup hos Marie og Anders Borregaard, og har været der hvert år siden, nogle år endda flere gange. Vinnie blev nemlig som en søster i familien, og ud over ferierne har hun og hendes mand Ib gennem årene været fast gæst ved bryllupper, sølvbryllupper og andre mærkedage i den store familie. Om sin barndom og opvækst fortæller Vinnie, at hun kom fra Østerbro, hvor faderen var koksafbærer og senere blev renovationsarbejder, moderen arbejdede på fabrik. - Vi boede pænt og ordentligt i en toværelses lejlighed. Vi var to søskende, og selv om vi kom fra et arbejderhjem, var det mors ønske, at vi skulle være pæne og rene. Og der var da også rigeligt med pænt tøj i Vinnies kuffert da hun kom til Højlund, den rummede ikke mindre end 18 kjoler fra Daells varehus. Vinnie kan ikke erindre, at hun blev ramt af en solstråle i sit lille barnehjerte, da hun fik besked om, at der var en ferieplads langt oppe i Jylland. Men hun husker, at hun græd, da hun som 8-årig sammen med flere hundrede andre feriebørn blev sendt afsted med særtog fra Københavns Hovedbanegaard til Nordjylland. Det var en lang tur fra klokken syv om morgenen og klokken var seks om aftenen inden hun stod af toget på stationen i Fjerritslev. Bortset fra tårerne den første dag, kan Vinnie ikke huske, at hun længtes hjem. Der var jo nok at lave og få tiden til at gå med. Og med 11 børn i alle aldre og folkehold på gården var der nok at hjælpe til med - tænk på at der jo var opvask efter 20 mennesker efter hvert måltid. Men det var ikke arbejde det hele. Marie og Anders var flinke til at tage hele flokken, eller så mange som der kunne være i bilen, med til fjorden ved Haverslev eller til Slettestrand, og så var der den årlige tur til dyrskuet i Aalborg, fortæller Vinnie. Anders Borregaard havde en meget stor Chevrolet, og den kunne der være mange børn i, vel flere end det tilladte. Når vi så mødte Røde Villy ( landbetjenten i Fjerritslev), var det bare med at komme ned i bunden af bilen. For at kvittere for denne gæstfrihed fejrede Vinnie Madsen i lørdags 50 års jubilæet ved at være vært ved en sammenkomst på Højlund, der nu ejes og drives af Knud Borregaard, den yngste af søskendeflokken. Alle børnene på nær en bror, der bor på Sjælland deltog i festen, og der blev snakket, grinet og fortalt om minder og episoder fra de 50 års bekendtskab til langt ud på natten.