Turisme

Feriebolig for den store familie

Feriehusudlejer Gert Ritter har købt Vrensted Vandrehjem, der renoveres for næsten en million kroner

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Vivi Ritter hjælper med at få skik på det store hus.

Håndværkere har travlt på Sct. Thøgers Plads 2 i Vrensted med at forvandle det tidligere vandrehjem til en stor feriebolig med 47 sovepladser. Samtidig skaber den nye ejer af den 666 kvadratmeter store bygning andre faciliteter til at kunne holde en stor familieferie, familiefest eller anden stor sammenkomst. - Vi har flere gange fået forespørgsler fra turister, om vi har et sted, hvor de kan være mange samlet. Det har vi ikke kunnet efterkomme. Med ferieboligen i Vrensted får vi muligheden for at sådanne gæster kan være sammen for en weekend, en uge eller hvor lang tid de gerne vil afsætte, forklarer Gert Ritter, indehaver af Nordvestkysten Feriehusudlejning. Udlejningen af boligen kan sker fra den 18. juni. Som et eksempel nævner han at feriehusudlejningen sidste år fik henvendelse fra nogle canadier, som kom til egnen for at besøge slægtninge. De ønskede at være ét sted, men gæsterne måtte han fordele på seks feriehuse. - Det var ikke optimalt for dem. Købt på tvangsauktion Vrensted Vandrehjem blev købt for 150.000 kroner på en tvangsauktion før jul. Og i de sidste tre uger har håndværkere, Gert og hans kone Vivi Ritter været i gang med at renovere den to etage store bygning, der oprindeligt er bygget som alderdomshjem i 1950'erne. - Vi har tidligere været henne og kigge på hjemmet, da det for et par år siden var sat til salg. Men der meldte sig en køber, som kom med en købspris vi ikke ku' matche. Så da bygningen blev sat på tvangsauktion var det med at slå til, forklarer Gert Ritter. Via et investeringsselskab investerer han i øjeblikket en lille million kroner på - Vi tror på der er et grundlag for vores projekt, og vi nåede at få huset med i vores nye feriehuskatalog. Dermed får vi spredt nyheden om muligheden for den store familiesamling allerede fra starten, oplyser Gert Ritter. Ingen ungdomsgrupper Stedet skal ikke danne grundlag for at nogle forsøger en gentagelse af Fucking Fed Ferie i Løkken for en del år siden, hvor unge sov på campingpladser og gik på drukture i nattelivet. For når bygningen fra 18. juni står klar til at modtage gæster, så vil det ikke være muligt for ungdomsgrupper at leje sig ind. Det gøres klart både i kataloget og omtalen af huset på feriehusudlejningens hjemmeside. Men ellers er der vide rammer for udlejningen. - Da vi i sidste weekend begyndte at sælge ud af det gamle inventar var der en kunde, som spurgte om det vil være muligt at holde bryllupsfest her. Det er der, oplyser Gert Ritter. Det er ikke hele bygningen, der renoveres nu. Den nye ejer vil foreløbig beholde et 4-5 år gammelt storkøkken. - Det fejler ikke noget, og der mangler ikke tilbehør. Men hvis gæster ikke selv vil lave maden, så kan vi være behjælpelige med at henvise. Vi kender et par gode kogekoner og andre, der kan levere maden, tilføjer han.