Lokalpolitik

Ferieby: 156 nye ferieboliger ved Rødhus Strand

De eksisterende 148 huse er - næsten - solgt. Ferieby vokser til det dobbelte

Antallet af feriehuse ved Rødhus Klit Feriecenter bliver fordoblet. Foto: Hans Ravn
Antallet af feriehuse ved Rødhus Klit Feriecenter bliver fordoblet. Foto: Hans Ravn Bent Bach

RØDHUS: Antallet af ferieboliger ved Rødhus Klit Feriecenter vokser til det dobbelte, og hvis en ny lokalplan bliver vedtaget, kommer feriebyen til at rumme i alt 304 huse.

I weekenden sælges de sidste 24 af de 148 nyrenoverede ferieboliger, der i dag hører til centret. Efterspørgslen har været så stor, at investorerne nu er klar til at bygge de næste 156 ferieboliger.

- Vi har haft en kolossal efterspørgsel på de første huse, og det er selvfølgelig grunden til, at vi nu går videre og fordobler antallet af ferieboliger, siger Morten Pedersen, direktør for Rødhus Strand Aps.

En plan for nybyggeriet skal godkendes af Jammerbugt Kommune og derefter sendes i offentlig høring. Hvis projektet ikke møder stor modstand, kan byggeriet begynde i foråret.

- Udvidelsen sikrer også, at der er et bedre økonomisk grundlag for at drive det feriecenter med svømmehal og sportsbaner, der hører til komplekset. Jo flere huse, des flere gæster, forklarer Morten Pedersen.

Jammerbugt Kommunes borgmester, Mogens Gade (V), er positivt stemt ove for udvidelsen.

Vi er meget positive over for planen om at videreføre feriecentret. Det giver flere overnatninger og styrker turismen i området, siger han.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden