Feriecenter deles op i sommerhuse

Skal renoveres og sælges enkeltvis

De 148 ferieboliger i Rødhus Klit skal efter planen sælges enkeltvis som sommerhuse. Arkivfoto: Lars Pauli

De 148 ferieboliger i Rødhus Klit skal efter planen sælges enkeltvis som sommerhuse. Arkivfoto: Lars Pauli

RØDHUS:Folkeferies store feriecenter i Rødhus Klit med 148 huse og fællesfaciliteter beliggende inden for første klitrække er på vej til at få en kraftig opdatering, skriver NORDJYSKE Stiftstidende fredag.

Vejen frem er at sælge husene enkeltvis som sommerhuse efter en gennemgribende renovering, lyder meldingen fra Folkeferie, der planlægger at sælge hele feriebyen til en investor.

Organisationen har derfor søgt Jammerbugt Kommune om lov til at dele feriebyområdet op i seks matrikler for at kunne gennemføre den udviklingsplan, der er aftalt i samarbejde med investoren.

To af matriklerne er på tilsammen 100 ens huse, en anden rummer 48 ens huse af en anden type, mens et område rummer fællesfaciliteter og et andet igen en restaurantbygning.

Det resterende ubebyggede område er på 24 hektar hede og klit, og sådan bliver det ved med at være, medmindre der bliver lavet en helt ny lokalplan for området, som tillader nybyggeri i et vist omfang.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.