Lokalpolitik

Feriecenter i Hulsig vil udvide

Ny lokalplan for området sendes i høring

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Feriecentret i Hulsig tilbyder både overnatning, sport, fritid,dejlig mad og en pragtfuld natur. Foto: Peter Broen

HULSIG:Feriecentret Skagen Strand i Hulsig ønsker at udvide med flere sengepladser og andre og bedre centerfaciliteter. Skagen Kommune imødekommer nu det ønske ved i første omgang at sende en ny lokalplan for området i høring. Sidste frist for at give sit besyv med er 8. august. Hvis lokalplanen endeligt vedtages, kan feriecentret udbygge med 70 nye ferieboliger. I dag består centret af 142 feriehuse. I fremtiden vil centret kunne råde over i alt 1060 sengepladser. Maksimalt halvdelen af boligerne kan bruges som timesharelejligheder, mens resten skal have status som hotellejligheder. Det nye lokalplanforslag giver også mulighed for at udbygge de centrale faciliteter. Tanken er at opføre et nyt og eksklusivt wellnesscenter med blandt andre fitness- og genoptræningsfaciliteter, swimmingpools, spabade og saunaer samt sundhedsklinikker. Planerne falder helt i tråd med ønsket om at markedsføre Skagen som et nationalt center for helse- og wellnessophold. Helårsturismen kan fremmes. Feriecentret Skagen Strand får mulighed for at byde ind på store kongresser, som det ikke tidligere har været mulig at afholde i Skagen kommune. Udvidelsen skønnes således også at få en positiv indvirkning på beskæftigelsen. toen